Cuvee Dissenay Pinot Noir 2019
Frankrig | Languedoc
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 99,- for 2 stk.
★★★★★★ | 92 Pts. | Irma
Husk mundbind, afstand og håndsprit. For du skal i Irma – lige om lidt. Det her er nemlig en superlækker Pinot Noir til småpenge. Den kommer fra Languedoc, der er et af de franske vinområder, jeg ofte holder lidt ekstra øje med i disse år. For mens de fleste marker i Bordeaux og Bourgogne er plantet til – og i øvrigt er nået op på et prisniveau, hvor de færreste har råd til at byde ind – har mange dygtige franske vinbønder vendt snuden mod Languedoc, hvor de finder marker, der kan lidt af hvert. Her er det den Bourgogne-berømmede Pinot Noir-drue, der lægger saft, skind og kerner til, og det smager altså ganske rart. Pinot Noir-vine fra det sydlige Frankrig kan nogle gange blive lidt svulstige og voldsomme i deres smag, men her er det lykkedes vinmageren at ramme en let og super rar balance. Selv til normalprisen er det en rigtig lækker vin, og når man kan snuppe to flasker for 99,- i Irma, så er det altså bare afsted.