Frontonio Botijo Blanco 2019
Spanien | Valdejalón
Hvidvin | Garnacha Blanca
Normalpris kr. 119,- | Set til kr. 69,-
★★★★★★ | 90 Pts. | Kjær Sommerfeldt
Du skal være ret godt hjemme i den spanske vin-geografi, hvis du har styr på, hvor Valdejalón ligger. For det er sandt at sige ikke et af de vinområder, der stjæler mest opmærksomhed. Det gør til gengæld mange af naboegnene omkring storbyen Zaragoza – omtrent halvvejs mellem Madrid og Barcelona. Her skaber vinhuset Frontonio fine og naturlige vine, der smager af drue end af lagerhal. Denne vin er skabt på den hvide Garnacha-variant, og den fremstår dejligt blød og fyldig i sin aroma. Smagsmæssigt har den samme fylde og bund som i aromaen, og den har en saftig og skøn balance mellem syre og frugt. Det er rigtig rart.