Chateau du Haut Pick 2018
Frankrig | Bordeaux, Sauternes
Dessertvin | Semillion
Normalpris kr. 195,- | Set til kr. 165,-
★★★★★★ | 92 Pts. | Skjold Burne
Når vi taler Bordeaux, så tænker langt de fleste på de store rødvine, der kan være alt fra snerpede til formidable – fra blødsødne til frugtvældige. Men der findes altså også både spændende hvide vine, og så kommer den klassiske hvide dessertvin Sauternes også herfra. Den er i denne version lavet på ren Semillon, og det er en vin med masser af frugtsødme, honningfornemmelser og tyktflydende flader. Det er cremet, klassisk, honningagtigt og sødmefuldt – men på en elegant måde, der strutter af tropiske frugter, og som kalder på desserter, der har en vis grad af sødme, men uden at de behøver være tænderskærende sukkeragtige.