Redoma Vinho Branco 2016
Portugal | Douro
Hvidvin | Blend
Normalpris kr. 170,- | Set til kr. 125,-
★★★★★★ | 89 Pts. | Skjold Burne
Den klassiske portugisiske fremgangsmåde, hvor druestokke af forskellige typer vokser side om side på samme mark – og hvor det hele høstes i en stor pærevælling og blendes til den endelige vin på samme måde, er ikke blevet en tradition uden grund. For nogle gange fungerer det altså rigtig godt, selvom man som entusiast godt kunne tænke sig at vide, præcis hvordan mængden af de forkellige druer fordeler sig. Den nysgerrighed må man lægge på hylden og i stedet nøjes med at nyde helheden i denne lyse og meget fornuftige hvidvin, der har lidt sin egen stil. Den er drevet af frugt, men de er meget balanceret, så der også gives masser af plads til syre og friskhed. Det giver plads til nogle interessante nuancer, der er relativt let, selvom man godt kan fornemme sporene fra egetræsfadene.