Broget men billigt fra Gil

Juan Gil Etiqueta Amarilla 2019

Spanien | Jumilla
Rødvin | Blend
Normalpris kr. 89,95 | Set til kr. 69,-
★★★★★★ | 78 Pts. | Andrup Vin

Jumilla er ikke ligefrem berømt som det mest mægtige og majestætiske vinområde. Druesorten Monastrell er af afgørende betydning her, og det er en drue, som giver middelmådige vine, hvis der bliver gået det mindste på kompromis. Det vil ofte være drikkelige vine, men også vine, der er så krydrede, at de hurtigt mister balancen. Juan Gil er blandt de dygtigste i dette område,og derfor er denne billige vin fra vinhuset faktisk slet ikke tosset, men når man først har smagt, hvad Juan Gil kan bedrive med de bedste druer fra de enorme marker, så fremstår denne lidt broget og uafstemt. Til tilbudsprisen er det fair nok, men giv lige en slat ekstra for en vin, der viser, hvad Juan Gil kan udrette – det betaler sig altså.