Silver Mountain Special Reserve 2019
USA | Californien
Rødvin | Zinfandel
Normalpris kr. 100,- | Set til kr. 70,- v/6 fl.
★★★★★★ | 78 pts | Skjold Burne
Når du går på jagt efter californisk rødvin, så kan det være, at du søger de storladne og komplekse vine. Men det kan også være, at du bare gerne vil have en vin, der smager rart, uden at det bliver den store videnskab at forstå. Silver Mountain hører til sidstnævnte kategori, og skabt på den pålidelige og højtydende Zinfandel-drue er der ikke jongleret unødigt med udtryk og forfinede finesser her. Det er blødt og sødmefuldt på den lidt marmeladeagtige måde. Det er ikke fordi, det smager dårligt, men det bliver en smule for meget sødsuppe til min smag, og derfor går nuancerne tabt og det bliver en smule uinteressant.