Mathiasson Chardonnay 2018
USA | Californien, Napa Valley
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 249,-
★★★★★★ | 93 Point | Laudrup Vin
Her har vi en amerikansk Chardonnay, der præsenterer sig på den skønne og lækre måde, der desværre ikke er en selvfølge i Californien. For her er ofte lidt for udpræget fad-karakter til min smag, og selvom det også kan være rart i visse sammenhænge, så medfører det nogle gange, at alle de naturlige og rene linjer i vinen, bliver gemt væk fedme og fløjl. Her er det ‘the real deal’, og jeg elsker den rene frugt, der er holdt helt strict med en god syre og et rent og præcist udtryk, der smager mere af vinmark end af vinkælder. Den slags kan jeg godt lide. Rigtig godt endda.