Masca del Tacco Piano Chiuso Riserva 2017
Italien | Puglia
Rødvin | Primitivo
Normalpris kr. 369,95 | Set til kr. 299,95
★★★★★★ | 95 Pts. | Supervin
Det er ret populært at drikke Primitivo, hvis man gerne vil have noget, der er nemt at gå til – og det er ret populært at hade Primitivo, hvis man har lidt fine fornemmelser. Det hænger sammen med druens brogede ry, der er kommet af de mange discount-varianter af typen, men det skal altså ikke holde os fra at rejse næverne i triumf, når vi smager et pragteksemplar. Dette er en meget tæt og intens rødvin, der er Primitivo med alt, hvad den kan trække. Det er powerfuldt – men samtidig elegant og kvalitetsmæssigt på højt, højt niveau. Normalprisen følger også efter, og derfor mangler den sidste stjerne – men det er virkelig en stor vin, der slår selv den mest garvede power-vinelsker omkuld.