Let, charmerende – og alligevel fyldig

Rudi Rüttger Neuleininger Sonnenberg Spätburgunder Réserve 2018

Tyskland | Pfalz
Rødvin | Spätburgunder, Pinot Noir
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 139,95
★★★★★ | 92 Pts. | Supervin

Rudi Rüttger er lidt af en troldmand. Uanset om det er friske eller bløde hvidvine – eller om det for den sags skyld er Spätburgundere fra Pfalz-området i Tyskland. Spätburgunder er den tyske variant af Pinot Noir, og her er den behandlet med al den kompetence man kan forestille sig. Det er sjældent, at udtrykket på samme tid kan være så let og elegant, og at smagen samtidig er så dyb og fyldig, som det er tilfældet her. Det gør oplevelsen utroligt lækkert, og det afslører, at de nyeste årgange fra Rudi Rüttger i høj grad lever op til det høje niveau, vi er vant til. Det er en fremragende Spätburgunder, der godt nok koster en snas mere, end du måske er vant til at betale. Men her kommer du altså næppe til at fortryde.