Dejlig og ukompliceret Riesling

Jakob Schneider Riesling Halbtrocken 2020

Tyskland | Nahe
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 109,- | Set til kr. 79,95 (1 ltr)
★★★★★★ | 88 Pts. | Jysk Vin

Riesling er en dejlig størrelse at beskæftige sig med, for man ved næsten altid, at bundniveauet er i orden (hvis man ser bort fra de allerbilligste discount-slaskere). Jo dybere man graver i Riesling-vinenes verden, jo mere komplekst og kompliceret kan det blive, og det kan være et sandt eventyr af åbenbaringer at gå på opdagelse i. Men nogle gange er det også rart, at det bare smager godt, uden at man nødvendigvis behøver bladre i tykke bøger og opslagsværker for at forstå de smagsmæssige sammenhænge. Jakob Schneider har med denne vin skabt en ren, rar, blød, blid, behagelig og dejlig Riesling, der bare smager godt. Ikke så meget fis og ballade her. Det smager bare af Riesling – på den gode måde.