Fornuftig Cava fra Valencia

Paloma Mínguez Cava Brut

Spanien | Cava, Valencia
Bobler | Macabeo, Chardonnay
Normalpris kr. 100,- | Set til kr. 85,- v/6 stk.
★★★★★★ | 87 Pts. | The Wine Company

Cava er en løjerlig størrelse, når det kommer til spanske vinområder. For det er nemlig ikke et geografisk område, men det omfatter derimod alle de spanske vine, der lever til kravene for at kalde sig Cava – uanset om de er lavet i den ene eller den anden ende af landet. Ikke desto mindre kommer de fleste Cava’er fra Catalonien, men der findes både undtagelser i det nordlige og det centrale Spanien – og såmænd også i den mere sydøstlige del af landet.

Her er vi nemlig på Valencia-kanten, hvor Paloma Minguez har sammensat en Cava af Macabeo og Chardonnay-druer. I modsætning til de catalanske Cava’er, der normalt er lavet af Parellada og Xarel-lo-druer sammen med Macabeo, er der altså her skiftet ud i druesammensætning, og selvom det kan smages, hvis du er vant til at drikke Cava, så ændrer det ikke voldsomt i det samlede udtryk. For vi er også i et lunere klima, og derfor har vi stadig en lidt tør og ret klassisk Cava-stil, der har en blød bund og rammer ganske bredt på både pris og smag.

Her er ikke de store armbevægelser i den ene eller den rigtige retning, men det smager dejligt. Og hvad mere kan man forlange til en hundredekrone eller derunder?