Paololeo Salento Chardonnay 2019
Italien | Puglia
Hvidvin | Chardonnay
Set til kr. 59,95
★★★★★★ | 86 Pts. | SPS Wine
Den store Chardonnay-drue finder vi her i italiensk forklædning, og koblingen af drue og oprindelsesland er faktisk ofte en god kombination. Her er vi i det sydligste Italien, hvor der er masser af solskin og varme, og det er med til at give en fornuftig blødhed, men det er også med til at skrue op for nogle af de mere skingre noter. Det er en vin med fin fylde, men den mangler det sidste i balancen, for at den kommer helt op på det niveau, hvor den overbeviser for alvor, hvis man forventer små fine nuancer og dikkedarer i kanten af sit glas. Men når vi tager prisen med i betragtning, så er det faktisk et rigtig godt køb for dig, der gerne vil have en hvidvin med et relativt robust præg.