Burmester LBV 2015
Portugal | Douro
Hedvin | Portvin
Normalpris kr. 169,95
★★★★★★ | 87 Pts. | Irma og Vincooperativet
Hvis du er vant til at købe den billigste portvin i supermarkedet, så vil du virkelig opleve en markant forskel, hvis du skruer op til omtrent den dobbelte pris og i stedet vælger denne LBV 2015 fra Burmester. Men hvis du er portvins-kender og stiller høje krav til din portvin, så vil du måske finde denne en smule anonym. For det er ikke de store komplekse flader og dybder, der kendetegner Burmester LBV 2015, til gengæld er det en portvin, der leverer varen på alle de komfortable og behagelige punkter. Her er en god sødme, der ikke bliver sukker-klistret, og her er en god portion frugter, der sniger sig udenom at give indtrykket af overmoden rosin-stil. Det gør dette til en rigtig lækker portvin til prisen – omend den ikke nødvendigvis vil blæse benene væk under dem, der ligeså gerne vil ramme topniveau på portvinen som på boblerne.