Overraskende allrounder med karakter

Brotte Esprit Barville Cotes du Rhone 2017

Frankrig | Cotes du Rhone
Rødvin | Grenache, Syrah
Normalpris kr. 110,- | Set til kr. 250,- for 3 flasker
★★★★★ | 90 Pts. | Skjold Burne

Brotte er en af de producenter, jeg med ret stor tryghed kan vende mig til, når jeg skal bruge en Rhone-vin med fylde, frugt – og alligevel en vis power og struktur. Det får jeg også i denne version, der har en god portion vildskab, der dog er balanceret så nydeligt, at det holdes indenfor en ramme, der stadig giver mening og har en vidunderlig helhed. Det er alt godt fra den mørke skov med både bær, urter og en snert af anis mod slutningen. En rigtig lækker vin, der kan strække sig fra alt fra mere tunge kødretter til de finere og finessefulde af slagsen. Det er sjældent at smage en vin, der har så meget personlighed og struktur, og som samtidig giver en så markant fornemmelse af at være en allrounder, der både passer til de fleste kødretter og smagsløg.