En tynd kop toscaner-te

Roccapia Toscana Rosso

Italien | Toscana
Rødvin | Blend
Normalpris kr. 49,-
★★★★★★ | 74 Pts. | North Wine

Toscanske vine kan både være fyldige, mørke og frugtprægede, og de kan være lyse, tørre og med masser af syre. Her har vi en vin, der mest er i sidstnævnte kategori, men det er lidt som om, man har glemt det med syren. For godt nok har man fjernet sødmen og de store lag og mørke – og ofte tørrede – frugter, der kan præge disse lyse toscanere, men det er som om, at der ikke rigtig er kommet noget i stedet. Det er en vin på blot 12% alkohol, og den har et meget let udtryk i smagen. Det er ligefør det bliver for snævert, let og tilbagetrukket, for det smager ikke af ret meget, og den virker næsten tynd i sin struktur. Der er desværre ikke så meget at komme efter her.