Saint Roch Aspicata
Frankrig | Rousillon
Rødvin | Grenache, Mourvedre, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 149,-
★★★★★★ | 87 Pts. | Andrup Vin
Hvordan pokker skal man lige beskrive det her? For det er godt nok en vin, der vil en hel masse – på én og samme tid, og som overlæsser dig med indtryk fra start til slut. Blendet af Grenache, Mourvedre og Cabernet Sauvignon er sat sammen i en særdeles voldsom lag-på-lag-oplevelse, hvor der er pondus, karakter – men også en enorm portion sødme og overdrevet saft og kraft. Det er til den voldsomme side til min smag, for selvom man fornemmer, at det er en stor vin, der gemmer sig, så er det simpelthen så koncentreret og voldsomt, at det er svært at finde frem til de små enkelte elementer, der er sat sammen til dette gigantiske rødvins-formede svar på en lagkage. Jeg er på sin vis splittet imellem, om jeg skal anbefale denne vin eller ej, for på den ene side er det så specielt, at det er lidt svært at bestemme, hvad den skal serveres til. På den anden side er det så specielt, at man næsten bør smage den. Er du forvirret? Det er jeg også…