Ujævn power fra Syditalien

Crono Rosso 16

Italien |
Rødvin | Negroamaro, Primitivo
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | 79 Pts. | Andrup Vin

Denne syditalienske rødvin er skabt på druer fra flere forskellige områder – og af de mørke, modne og solide sorter Negroamaro og Primitivo. Mens Primitivoen giver masser af sødme og dybde, er Negroamaro-druen med til at give en anelse syre og krydderi. Alligevel fremstår det samlede indtryk som et meget krydret og næsten voldsomt et af slagsen – særligt i aromaen. Smagen er præget af en del søde noter fra modne frugter, der måske ikke bliver decideret tungt, men som alligevel har så meget sødme, at der ikke levnes meget plads til de små nuancer. De 16% alkohol spiller med på power-vognen, og samlet set er det lidt for ujævnt til min smag.