Alsidig og ufarlig Chardonnay

Domaine Preignes le Vieux 2019

Frankrig | Pays d’Oc
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 65,-
★★★★★★ | 81 Pts. | Andrup Vin

Når alt kommer til alt, så er det altså en ganske rar Chardonnay, der her kommer fra Domaine Preignes le Vieux. Den er cremet, fyldig og blød, og det giver et blidt og charmerende indtryk. Her er ikke de store nuancer at komme efter, og den lander hverken i den søde eller den friske kategori. Det er svært at se, at nogen skulle kunne hævde, at de reelt ikke kan lide denne hvidvin, for det er bestemt ikke noget, der skræmmer nogen væk. Den slags har det derfor også med, at den ikke rigtig har de kroge, der tiltrækker rigtige fanatikere, men hvis du skal bruge en bredt funderet hvidvin til mange forskelligtartede smagsløg, så er dette et fint bud til prisen.