Dom. Louis Lequin et Fils Santenay Premier Cru La Comme 2012
Frankrig | Bourgogne
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 299,95 | Set til kr. 249,95
★★★★★★ | 93 Pts. | Supervin
Der er ikke så mange, der forbinder en rød Bourgogne med modenhed, intensitet og alder, men selvfølgelig kan de have det. Og nogle af dem kan bestemt have det med en bragende succes. Her har vi en Santenay fra 2012, der smager rigtig spændende, og som har en muskuløs stil, der er sjældent i dette område. Det er ikke sådan, at det smager voldsomt, tungt eller præget af mørke frugter, men alle de små fine nuancer, der kendetegner de unge og friske Bourgogne-vine. synes at være forstærket på en måde, hvor de samler sig i en flot enhed. Der er balance i sagerne, og mens dem, der går til vinen som var det en frisk Bourgogne formentlig vil finde den for kraftig, så er der lækkerier i massevis for den kræsne og bevidste Bourgogne-entusiast.