Prestige-flaske fra Saint Reol i sublim årgang

Saint Reol Grand Cru Brut Millessime 2008

Frankrig | Champagne
Bobler | Chardonnay, Pinot Noir
Normalpris kr. 399,95 | Set til kr. 349,-
★★★★★★ | 96 Pts. | Andrup Vin

Der findes Champagne-oplevelser, hvor munden og smagsløgene nærmest eksploderer, ligeså snart de elegante dråber og bobler rammer tungen. Og så findes der de mere snigende og komplekse oplevelser, hvor fornemmelsen er lidt mere genert og tilbageholdende fra start. Sådan er det med denne årgangs-Champagne fra den meget flotte 2008-årgang, for her er det som om, at vinmageren gemmer sig i de små bobler, banker blidt på smagsløgene og langsomt men sikkert breder sig i munden. Efterhånden er nuancerne solidt forgrenet i alle smagscentre, og eftersmagen varer ved på den mest gavmilde og givende måde. Det smager rigtig lækkert, og her har vi at gøre med en af de Champagner, der ikke bare skal skylles ned, når nytårsklokkerne bimler og bamler. Den skal nydes, når der er god tid – og når smagsløgene ikke er smadret af tusind andre indtryk. Fremragende Champagne til de fineste stunder.