Champagne Canard Duchene 2012
Frankrig | Champagne
Bobler | Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay
Normalpris kr. 299,- | Set til kr. 229,-
★★★★★★ | 93 Pts. | Kvickly, Superbrugsen
Årgangschampagne lyder farligt fint, men husk altid, at det jo i sagens natur afhænger af, om det var en god årgang eller ej. Virkeligheden er heldigvis sådan, at der næppe er nogen Champagne-huse, der laver en årgangschampagne i en dårlig årgang, og derfor kan der være en vis form for pålidelighed i, at din flaske har et årstal påtrykt, omend det ikke er en endegyldig sandhed, at den slags er et kvalitetsstempel. Her er det imidlertid et rigtig godt udbytte, der er kommet fra Canard Duchene i 2012, og blendet af Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay-druer er rigtig godt sat sammen til en flaske bobler, der har en fyldig aroma, er blød og nem at gå til, og som har en rigtig fin friskhed uden at blive bitter. En rigtig god flaske til dig, der gerne vil en tør og frisk Champagne uden at risikere at fornemme, at det smager i retning af det decideret syrlige.