Sauvignon Blanc med Sauvignon Blanc

Yealands Estate L5 Single Block 2019

New Zealand | Marlborough
Hvidvin | Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 159,95 | Set til kr. 89,- fra 30.10 – 31.12
★★★★★★ | 87 Pts. | Kvickly, Superbrugsen

Selvfølgelig smager en Sauvignon Blanc af Sauvignon Blanc. Men nogle gange støder man bare på en vin, der smager så meget af Sauvignon Blanc, at det er lidt som at smøre Nutella under sin pålægschokolade. For det her er Sauvignon Blanc med Sauvignon Blanc på. Både i aromaen og i smagen. Der er kælet for hver eneste detalje, der kan trække alle de nuancer frem – og forstærke hver eneste af dem – der for alvor karakteriserer denne druesort. Det er hyld, det er citrus, det er friskhed og det er tropefrugter. Ud over alle grænser. Sammenlignet med nogle af de bedste vine fra Yealands Estate’s Single Block-serie, så er det som om, at der her er gjort så meget ud af at forstærke alle Sauvignon Blanc-karaktertræk, at det sker på bekostning af at vinen hænger perfekt sammen. Det smager stadig godt og friskt, men det er Sauvignon Blanc i anden potens.