Jaume Grau i Grau Selecció 2017
Spanien | Pla i Bages
Rødvin | Merlot, Tempranillo, Cabernet Franc og Syrah
Normalpris kr. 69,95
★★★★★★ | 84 Pts. | SPS Wine
Jaume Grau har tidligere overbevist mig med fremragende hvide vine, og her er vi så ude i en rød omgang blandingsvin på Merlot, Tempranillo, Cabernet Franc og Syrah-druer. Der er masser af frugt, der driver indtrykket sikkert fremad, mens krydderierne læner sig op ad hinanden undervejs. Det giver et blend med masser af power, der samtidig lader små forskellige elementer titte frem, så det hverken bliver udpræget sødt, udpræget kraftigt eller udpræget tørt. Vi kommer lidt hele vejen rundt på en fornuftig og sikker måde, uden at udtrykket som sådan er glasklart at gennemskue. Men jeg er såmænd ganske fint tilfreds med helheden, når de 70 kroner tages med i betragtning.