Vina Tarapaca Gran Reserva Blend Series #1 2014
Chile | Maipo Valley
Rødvin | Cabernet Sauvignon, Syrah
Normalpris kr. 200,- | Set til kr. 150,-
★★★★★★ | 92 Pts. | Skjold Burne
I den chilenske Maipo-dal har Vina Tarapaca her høstet sine druer til denne Gran Reserva Blend Series #1. Den har et mørkt udtryk med masser af solbær og frugtmodne udtryk, der fremstår rigtig flot samstemt på en superlækker måde. For selvom det bliver en omgang marmelade-namnam, så er det på den lækre måde. Marmelade kan jo også både være sukkerfuld og halv-syntetisk – eller meget ægte og frugt-ferskt i sit udtryk. Her er vi i den kategori, hvor der er kælet for frugterne, så det er deres egen sødme og fylde, der skaber marmelade-udtrykket, og når de mange lag bliver koblet kompetent sammen af de mørke solbær og brombær, der skaber den solide bund, så er det altså svært at undlade at lade sig rive med.