Rutini Wines Trumpeter Cabernet Sauvignon 2017
Argentina | Mendoza
Rødvin | Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 100,- | Set til kr. 80,- v/ 2 flasker
★★★★★★ | 84 Pts. | Skjold Burne
Mendoza er med afstand det vigtigste vinområde i Argentina, og selvom Malbec er den mest fremtrædende druesort, så kan der også findes spændende Cabernet Sauvignon-vine i området, der ligger mod nordvest. Denne vin er kendetegnet ved en meget frugtig aroma og en afbalanceret smag, der er kraftfuld og krydret i sin afrunding. Jeg kunne savne lidt mere elegance i vinen, men til en rød steak er dette et sikkert hit, der leverer den power, der skal til – men måske også lidt mere blød frugt end forventet.