Christian Bernard Fleurie Vieilles Vignes 2018
Frankrig | Bourgogne
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 129,75 | Set til kr. 99,75
★★★★★★ | 86 Pts. | Skjold Burne
Bourgogne kan være en ret bekostelig affære, hvis man vil have en rigtig god Pinot Noir-oplevelse, men nogle gange kan mindre også gøre det. Denne vin har faktisk masser af smag og farve i forhold til, hvad vi er vant til fra Bourgogne, og smagsmæssigt er det heller ikke den lille lette, fine og nips-agtige størrelse, som du måske forventer af en Bourgogne. Prisen indikerer da også, at vi er i en noget mere jordnær afdeling, og når den tages med i betragtning, så er det faktisk et ganske fornuftigt køb, du kan gøre her. Elegancen fortrækker en smule til fordel for lidt mere power, og det gør denne vin til en flaske, der er lidt nemmere at drikke og lidt vanskeligere at blive helt vildt betaget af.