Både cremet og relativt let

Farmers Block Chenin-Viognier 2019

Sydafrika | Western Cape
Hvidvin | Chenin Blanc, Viognier
Normalpris kr. 80,- | Set til kr. 60,- v/6 stk.
★★★★★★ | 81 Pts. | Skjold Burne

Det er ofte lidt specielt med Sydafrika, for på den ene side kan mange sydafrikanske vine læne sig op ad de traditioner, der findes i Europa, men der findes også klassiske sydafrikanske stilarter, der har sin egen charme. Her er det en hvidvin på druesorterne Chenin Blanc og Viognier, som vi kender fra Frankrig, men det er samtidig to druesorter, der gør sig godt i Sydafrika. Nogle gange bliver det lidt for cremet og fedt til min smag, men her er der en rar næse med masser af frugt, der næsten leder tankerne over på, at der kunne være Sauvignon Blanc i blendet. Smagsmæssigt er vi den cremede afdeling med et præg af både fersken og abrikos, men det er stadig holdt i den nogenlunde lette afdeling, der er mere diskret end duften antyder.