Vivaldi Amarone della Valpolicella Classico 2017
Italien | Valpolicella
Rødvin | Corvina, Corvivone, Rondinella
Normalpris kr. 299,95 | Set til kr. 249,-
★★★★★★ | 88 Pts. | Andrup Vin
En Amarone til 300 kroner. Så er man næsten automatisk landet der, hvor det må smage godt. Alligevel byder denne Vivaldi på en lille skuffelse i denne unge Amarone – i hvert fald som den smager lige nu. Prisen og typen er en af årsagerne til, at forventningerne er høje, men det samme er producenten, der står bag andre fremragende vine i området. Det her smager sådan set meget godt, men det stritter også lidt rigeligt i forskellige krydrede retninger til, at den opnår den imponerende stil, som prisen ellers indikerer. Alkoholprocenten er lav for en Amarone – kun 15,5% – men fornemmelsen er alligevel voldsom, fordi den endnu ikke er helt afstemt i flasken. Jeg tænker, at den vil være superlækker om 4-5 år, men det er endnu for tidligt at slynge den helt op til skyerne. Den skal i hvert fald have et robust måltid ved sin side, for at den ikke bliver for tung og voldsom.