Sjældent stolt Prosecco

Bacio della Luna Valdobbiadene Prosecco Superiore 2018

Italien | Prosecco
Bobler | Prosecco
Normalpris kr. 169,95 | Set til kr. 109,95
★★★★★★ | 86 Pts. | Supervin

Jeg indrømmer gerne, at Prosecco ikke ligefrem er første prioritet, når jeg skal finde gode bobler. De står gerne lidt længere nede på listen, og typisk skal jeg både omkring Champagne, Cava, Cremant og Franciacorta, inden jeg når til at udforske Prosecco, for det er ikke så ofte, at jeg støder på en Prosecco, der egner sig til ret meget mere end at blande i en drink. Men så er det jo godt, at jeg af og til kommer på andre tanker, for her har vi en flaske Prosecco, der virkelig overrasker. Her er nemlig de nuancer og den smagfulde balance, som jeg kan savne i mange af de lidt mere brogede og uafstemte Proseccoer. Her er en skøn samling af både blødhed og skarphed, velskabte bobler og en rar perlende fornemmelse mellem boblerne. Jo, når det kommer til Bacio della Luna, så viser det sig altså, at Prosecco kan meget mere end at være en livgivende livline til den ellers så fortærskede Aperol.