Bordeaux med høj her-og-nu-værdi

Chateau Surain 2019

Frankrig | Bordeaux
Rødvin | Merlot
Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 89,95
★★★★★★ | 87 Pts. | Supervin

Chateau Surain har det med at skabe lidt atypiske Bordeaux-vine, der på den ene side har det klassiske Bordeaux-præg, men som alligevel er langt mere imødekommende og tilgængelige i deres udtryk. Det gælder også for denne vin, der har et charmerende udtryk, og som smager rigtig dejligt. Det er ikke en Bordeaux med det store gemmepotentiale, som ellers kendetegner mange vine fra det legendariske område. Men her er meget her-og-nu-vin for pengene, hvis du skal have noget, der ikke kræver de store analyser og et omfattende lagringspotentiale.