Moselland Riesling 2018
Tyskland | Mosel
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 79,75 | Set til kr. 59,75
★★★★★★ | 84 Pts | Skjold Burne
Det her er faktisk en rigtig god Riesling til prisen. Det er nemlig ikke nødvendigvis usædvanligt at finde en Riesling til under 60 kroner, men det er sjældent, at den har en så markant stilistisk sikkerhed i sine Riesling-kendetegn. Det er ikke et mesterværk, der går over i historien, men det kan man heller ikke forlange i denne prisklasse. Men hvis du ikke er vant til at kaste det dobbelte efter en vin, så du for alvor kan mærke Rieslingens imponerende træk, så kan du få et rigtig godt indtryk af dem her.