Knivskarp Riesling har det hele

Schloss Reinhartshausen Trocken 2018

Tyskland | Rheingau
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 219,-
★★★★★★ | 95 Pts. | D’Wine

Der er noget helt særligt ved en helstøbt og udadvendt Riesling. Balancen mellem syre og sødme er unik, og samtidig kan den byde på en fylde, der bare rammer alle smagscentre i munden og duftcentre i næsen på samme tid. Det præsterer denne pragtfulde og tørre hvidvin fra Schloss Reinhartshausen, der har alle de særlige kendetegn, der hører sig til i en Riesling med stort format. Aromaen er helt igennem fantastisk, og smagen er det samme. Syren prikker lidt på tungen, samtidig med at man fornemmer, at der er så meget blød, moden og ekseotisk frugt, at de mere urtede noter virkelig skal gribe godt fat om egen manddom for at vise hamle op med dem. Men det lykkes, og det giver en balance, der er knivskarp og som både rummer det stringent syrlige og det modne, fyldige udtryk, der giver indtryk af en længere lagring, end der egentlig er tale om. Det hele slutter af i en eminent og lang eftersmag, der tager livtag med alle de indtryk, der er blevet lanceret siden første dråbe snittede første smagsløg, og så er det altså svært at være andet end helt og aldeles begejstret.