Massiv og markant modenhed

Long Valley Ranch Zinfandel 2018

USA | Californien
Rødvin | Zinfandel
Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 99,95
★★★★★★ | 84 Pts. | Supervin

Det strutter noget så gevaldigt med aromaer i denne californiske Zinfandel. Lige fra proppen trækkes ud, er der power og bombastiske lag og nuancer, der fylder rummet. Smagen er endnu mere intens og vild end aromaen, og det er tykke flader, der lægger sig tungt over smagsløgene. Derfor er det på nippet til at blive for fedladent til min smag, selvom jeg er glad for den pebrede og krydrede finish, der sætter punktum for smagsbombardementet i denne meget modne, mørke og enormt fyldige amerikanske rødvin.