Mellemklasse fra Chile

Estampa Fina Reserva 2017

Chile | Marchigüe
Hvidvin | Sauvignon Blanc, Chardonnay, Viognier
Normalpris kr. 99,- | Set til kr. 89,95
★★★★★★ | 78 Point | Jysk Vin

Når man smager Sauvignon Blanc er det altid en balancegang, om der må være andre druesorter i vinen. Her udgør Sauvignon Blanc 95% af druerne, då Estampa får lov at tegne sig for testens sydamerikanske bidrag – selvom det ikke er en oplevelse, der placerer den blandt de bedste. Med en anelse Chardonnay og Viognier er vinen en lidt broget oplevelse, der ikke har helt den friske fornemmelse af citrus og hyld, som man ofte forventer af en Sauvignon Blanc. Her bliver det lidt mere ordinært – som om man har forsøgt at ramme en smag, der er lidt tættere på en gennemsnitlig hvidvin. Hvis det har været formålet – hvilket prisen kunne indikere en smule – så har man egentlig ramt meget godt. Men i denne test må vi også sige, at vi har smagt Sauvignon Blanc-vine, der rammer også væsentligt mere rent end denne – også i denne prisklasse.