Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2019
Frankrig | Loire
Hvidvin | Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 199,95 | Set til kr. 149,95
★★★★★★ | 95 Pts. | Supervin
Sauvignon Blanc-druen er efterhånden så almindeligt udbredt over det ganske verdenskort, men selvom både Chile, Tyskland, Australien og New Zealand er kommet fremragende efter det, så er det i den franske Loire-dal, at druen traditionelt har sin stærkeste position. Nogle vil argumentere for, at det er i Sancerre – men tag ikke fejl af naboegnen Pouilly-Fumé, der måske ikke er helt så eftertragtet, en som har mange af de samme enormt lækre karaktertræk. Samtidig er Pouilly-Fumé gerne en anelse billigere, og det er jo altid værd at tage med. Her er der elegance og eminent lækkerhed med den karakteristiske friskhed, men samtidig med en elegant og spændstig bund, der giver masser af fyldige smagsnuancer, uden at de overstråler friskheden. Det gør denne vin til en regulær klasseoplevelse ud over alle grænser – og til en pris, der næsten virker urealistisk lav.