Markant Veltliner

Pfaffl Zeisen 2019

Østrig | Weinviertel
Hvidvin | Grüner Veltliner
Normalpris kr. 139,75 | Set til kr. 112,50 v/ 2 stk.
★★★★★★ | 85 Pts. | Skjold Burne

Grüner Veltliner er den helt fine hvidvinsdrue i Østrig, og efterhånden som den vinder mere og mere popularitet herhjemme, får vi også mulighed for at købe den i en række forskellige prisvarianter. Dermed følger kvalitetsforskellene også med, og her har vi en hvidvin, der smager ganske fornuftigt, selvom den ikke slår benene væk under os. Den skratter en smule hist og her, og den syre og bitterhed, der kan gøre Grüner Veltliner så fantastisk, er en smule for markant mod slutningen til, at vi er helt deroppe, hvor det bliver rigtig sjovt.