Drikkeklar Brunello-charme

Quercecchio 2015

Italien | Brunello, Toscana
Rødvin | Sangiovese
Normalpris kr. 199,- | Set til kr. 149,-
★★★★★ | 90 Pts. | Skjold Burne

Brunello kan være et rigtig dyrt bekendtskab, og samtidig kan de også være meget tålmodighedskrævende, fordi de gerne skal ligge en halv menneskealder i kælderen, inden de for alvor er nået deres topniveau. Quercecchio er lidt af en modsætning til det, for selvom det er en 2015’er, så virker den allerede drikkeklar. Selvfølgelig kan den ligge endnu længere, men den har en vidunderlig balance og charme allerede nu. Til gengæld er der måske ikke helt den samme kompleksitet og udviklingsevne som de dyrere og mere ‘almindelige’ Brunelloer, men hvis du skal bruge en skøn, drikkeklar Brunello, der er nem at gå til, så sidder Quercecchio altså næsten i øjet, og samtidig er den til at få fingre i for en meget fornuftig pris.