Tosalet 2018
Spanien | Priorat
Rødvin | Grenache, Carignan, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 79,50
★★★★★★ Stjerner | 86 Pts. | Irma og Vincooperativet
Der er virkelig power på denne Priorat-vin fra Hammeken Cellars. Ofte er vinene fra dette område sammensat efter alle kunstens regler, og druerne, der kvalitetsmæssigt er på topniveau, bliver gerne lagret på nøje udvalgte egetræsfade. Det giver en afrunding og en bund på de eksplosive druer – men her har Hammeken Cellars forsøgt sig med en Priorat-vin, der har den naturlige friskhed og power, fordi den er lagret på ståltanke. Den er sammensat af Garnacha, Carignan og Cabernet Sauvignon-druer, og selvom den har en friskhed og et tydeligt præg af urter, så er den stadig både robust og markant i sit udtryk. Prisen kan holdes på at lavere niveau, fordi vinen er hurtigere igennem systemet, og når den tages med i betragtning, så er det altså en rigtig god oplevelse, vi har i glasset her. Selvom det ikke er helt den samme store og helstøbte oplevelse, som man kan opleve i en Priorat, der koster det 3- eller 4-dobbelte, så er den krydrede stil med til at gøre den til et oplagt valg, hvis der skal rødt kød på grillen. Hvis du tror, du får en kæmpemæssig Priorat, der flyder over af nuancer, så bliver du skuffet – men hvis du sammenligner denne med andre vine i samme prisklasse, så har du alle muligheder for at blive begejstret i stedet.