Strålende australsk Sauvignon

Xanadu 2014

Australien | Margaret River
Rødvin | Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 199,- | Set til kr. 149,-
★★★★★ | 94 pts | Laudrup

Store bamsebasser af Syrah-vine er noget af det, de fleste kender Australien for. Men hvis man undersøger det store vinland lidt nøjere, så er der enormt meget andet, der også tåler at blive smagt. For det er et land, der ikke hænger sig så meget i traditioner og fortid, men i ligeså høj grad eksperimenterer for at finde de rigtige formler til fremtiden. Og så er der de mere sikre kort, der bare fungerer, fordi det er velskabt af en forbandet dygtig vinmager. Det gælder for denne klassiske Cabernet Sauvignon, der har den store saft og power, men som også skiller sig ud med en sublim elegance og nuanceret stil, der lægger mange point oveni dem, den fortjener for sin charme og frugtrigdom. Det er en vin, der er som skabt til den lækreste røde steak, og i det hele taget er det bare en fortryllende rødvin, der imponerer fra start til slut med lige dele saftige noter, friske urter og en lækker syre, der sikrer balancen.