Gustave Lorentz Riesling Reserve 2019
Frankrig | Alsace
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 99,95
★★★★★★ | 92 pts | Supervin
Denne nordøstfranske Riesling skiller sig noget ud fra flertallet af Riesling-vine. Allerede i aromaen er det som om, at jeg sporer en smule nåletræ, og smagen er behersket på overfladen men med en mere markant bund og dybde. Den fremstår ikke bare tør men knastør, og den efterlader et absolut fornuftigt og flot udtryk. Men vær klar over, at det ikke nødvendigvis er en Riesling, der smager, helt som du forventer.