Mont Paral Vintage Rosé 2017
Spanien | Cava
Bobler | Garnacha
Normalpris kr. 109,- | Set til kr. 85,-
★★★★★★ | 89 pts. | Jysk Vin
Årgangs-cava lyder både dyrt, eksklusivt og måske endda lidt vanskeligt tilgængeligt. Men sådan behøver det ikke at være, for denne rosé-Cava holder en flot pris og har samtidig en kvalitet, der er mere end godkendt. At kalde en vin for ‘årgangs’ er egentlig lidt noget vrøvl, for alle vine, der har et årstal på etiketten, er i princippet en årgangsvin. Så kan årgangenes kvalitet variere. Når det alligevel giver en smule mening her, så er det fordi, at bobler ofte er sammensat af druer fra forskellige årgange for at ramme den helt rigtige stil. Hos Mont Paral er der i denne vin kun brugt Garnacha-druer fra 2017, og de giver en vin med et flot og helstøbt udtryk og en afdæmpet aroma bag den sarte rosé-kulør. Smagen er i vanlig Cava-stil med en flot dybde og en markant fylde, og i sammenhæng giver det en rigtig flot Cava til en endnu flottere pris.