Emil Bauer Bundschuh 2019
Tyskland | Pfalz
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 95,-
★★★★★★ | 91 pts | Mr. Ruby
Når tysk hvidvin skal vise sig frem fra andre sider end den klassiske og totale yndlingsfavorit Riesling, så gælder det om at holde tungen lige i munden. For pludselig er der andre stilarter, man skal lære at kende, og for mit vedkommende er det de tørreste og mest friske af dem, der giver de bedste resultater. For eksempel denne Chardonnay fra Pfalz-producenten Emil Bauer. Den har en dejlig fyldig stil, der er lever fint op til de forventninger, de fleste har til tyske vine, men samtidig er den så tør og frisk, at den ligefrem perler let på tungen. Det gør den på en måde, der er så charmerende, at jeg har svært ved at holde begejstringen tilbage, og til prisen er denne absolut blandt de bedre tyske hvidvine, der giver alternativer til Riesling-klassikerne.