Beaujolais med usædvanlig dybde

Domaine de Colette Tradition Morgon 2017

Frankrig | Beaujolais
Rødvin | Gamay
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 115,-
★★★★★ | 92 pts | Jysk Vin

Når der skal Beaujolais i glasset, så kan man med god grund forvente en let, lys og meget frisk oplevelse. Derfor er det også uventet, at denne vin, der er baseret på Gamay-druen, er ganske mørk og kraftfuld i sit udseende. Aromaen er sprød og saftig med masser af frugt og bær, og med denne druetype, der er stort set blottet for garvesyre, er det alligevel imponerende, at der bliver opnået en så frisk og langvarig afrunding, der sætter sig godt i munden. En mørk men frisk vin, der har en god længde og dybde.