Formidabel drikkeklar Ribera del Duero

Bodegas Arzuaga Crianza 2017

Spanien | Ribera del Duero
Rødvin | Tempranillo
Normalpris kr. 229,- | Set til kr. 195,-
★★★★★★ | 95 Pts. | Jysk Vin

En god Ribera del Duero er ofte én, der skal have god tid til at udvikle sig i flasken. Først efter en længere årrække er den normalt nået til et punkt, hvor den for alvor folder sig ud. Men det kan lade sig gøre at finde fremragende Ribera del Duero-vine i en yngre og mere umiddelbar stil. Er du i tvivl om jeg har ret? Så er det fordi du ikke har smage Bodegas Arzuagas Crianza-vin. Det er simpelthen så lækkert, smooth, elegant og smukt nuanceret, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Nuvel, du skal også slippe en lille 200-krone, selv når vinen er på tilbud, men den er hver eneste krone værd. Den har strukturen og stoltheden i den komplekse og kødfulde stil med lette noter fra den omhyggelige fadlagring, men samtidig er det umanérligt charmerende og imødekommende med mørke noter, det frugtige univers – og den umiskendelige Ribera-stil med en knivskarp kombination af bittersød chokolade, fadfed vanilla og tanniner, der er så blide men stadig markante, at man må gruble lidt over, hvordan det er lykkedes. Undskyld udtrykket, men jeg er helt på røven over denne vin, for jeg har da sjældent kendt mage til kvalitet i prislejet omkring 200 kroner.