Rosa del Paradiso Rosato 2019
Italien | Toscana
Rosé | Canaiolo
Normalpris kr. 110,-
★★★★★★ | 85 Pts. | Vestergaard Wines
Toscana er kendt for rigtig mange charmerende sager. Charmerende byer, natur og stemninger og tiltrækkende gastronomiske og vinmæssige oplevelser. Det er også et område, der er kendt for nogle specifikke vintyper – og når det kommer til druesorter, så burde Toscana blandt andet være kendt for Canaiolo-druen. Du skal dog stoppe rigtig mange mennesker på en gågade i den danske provins, hvis du skal finde én, der kender til Canaiolo-druen, selvom det er en af de rigtig gamle og helt traditionelle druesorter i Italien og ikke mindst Toscana. Her optræder den som rosé-vin i en lidt parfumeret udgave, der har en afdæmpet bund og en lidt flad afrunding. Det er som om, at den aldrig rigtig folder sig ud, selvom den hænger godt ved i eftersmagen. Her er fine og lyse bær men ikke den store frugtfornemmelse, og det vil måske gøre den lidt for kryptisk for de fleste.