Túlipa Rosé 2019
Portugal | Setubal
Rosé | Castelao, Syrah, Aragones og Touriga Nacional
Normalpris kr. 69,- | Set til kr. 60,- v/2 stk.
★★★★★★ | 84 Pts. | Adelino
I disse elektroniske tider, hvor Instagram er en fast del af hverdagen for langt de fleste mennesker under 80, er der en vigtig effekt i at lade sin smukke rosé-vin tage sig ekstra godt ud i en flaske, der er tilføjet lidt detaljer, der får den til at falde i øjnene. Denne Túlipa lever fint op til sit navn i en nydelig indpakning, hvor flasken har fået et tulipan-agtigt blomster-schwung forneden, og den charmerende kulør er med til at gøre den endnu mere fotogen. Duftmæssigt er det en dejligt ren oplevelse at snuse noterne ind, og smagen har – på trods af lidt parfumerede tendenser – en nogenlunde ren friskhed. De blomstrede og parfumerede tendenser er ikke til at tage fejl af, men de holdes fornuftigt i skak i en vin, der giver en fin oplevelse til prisen.