Sangiovese i skøn balance

Poliziano Rosso di Montepulciano 2018

Italien | Montepulciano
Rødvin | Sangiovese
Normalpris kr. 129,95 | Set til kr. 99,95
★★★★★ | 91 pts. | Supervin

Jeg er altid spændt, når der skal Sangiovese i glasset. Nogle gange er det nemlig en enormt bidsk oplevelse med masser af syre og niv i tungen – andre gange kan det være blødt og saftigt. Mine favorit-Sangioveser ligger et sted midt imellem, og derfor har jeg svært ved at undlade at være begejstret her. Poliziano er en dejligt afstemt Sangiovese, der er charmerende i sin saftige frugt, og som samtidig har de tørre modspil, der giver en unik dynamik. Det gør den til en skønt nuanceret vin med masser af tiltrækningskraft og dejlighed.