Stram Sauvignon fra Stellenbosch

Lyngrove Reserve 2017

Sydafrika | Stellenbosch
Rødvin | Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 169,95 | Set til kr. 89,95
★★★★★★ | 86 Pts. | Skovgaard Vine

Det er en lidt stram oplevelse i begyndelsen, når denne Lyngrove Reserve fra det sydafrikanske Stellenbosch-område hældes i glasset. Den åbner sig efterhånden med sine krydrede, dybe og mørke aromaer, og det giver en mere imødekommende stil end i begyndelsen. Men det bliver aldrig den bløde og saftige oplevelse, som du måske forbinder med mange af de sydafrikanske vine på Pinotage-druen, for dertil er Cabernet Sauvignon lidt for bastant og markant. Det er en fin nok rødvinsoplevelse, men normalprisen synes temmelig voldsom. Find den til tilbudsprisen – så er det et fornuftigt køb.