Onsdagsportvin: Konge-portvin fra S. Leonardo

S. Leonardo, Tawny 20 anos, Porto

Nogle gange føler man sig helt igennem forkælet og bliver næsten ramt af dårlig samvittighed, når man smager vin. Denne portvin er som at komme til et sted, som intet menneske kender, for det er en sand himmelfart, man kommer på, når man er i selskab med S. Leonardos 20 års tawny portvin.

 

Den har alt det, en god portvin skal, og den har det i en balance, hvor ingen af smagsnuancerne bliver for kraftige. Det hele er perfekt afstemt og selvom der er tydelig smag af nød, rosin, fadlagring og godt med power, så er det hele tiden på et niveau, hvor tingene passer med milimeter nøjagtig præcision.

 

Den har det hele i rigelige mængder – men aldrig i for store mængder. Det er en drøm af en portvin, der godt nok holder en pris, hvor de færreste kan være med. Men det burde være alle forundt at nyde et glas eller to af denne formidable drik.

 

Kr. 599,95

Theis Vin

 

******