4 Kilos Gallinas y Focas 2017
Spanien | Mallorca
Rødvin | Manto Negro
Normalpris kr. 224,- | Set til kr. 189,-
★★★★★★ | 95 pts. | Laudrup Vin
‘Gallinas y focas’ betyder ‘høns og sæler’. En skæv indgang til en fremragende vin, der er skabt på et skævt gundlag men med flotte initiativer. For producenten 4 Kilos er kendt for at give arbejde og mening i hverdagen for udsatte mennesker på Mallorca, og her bliver blandt andet gjort en stor indsats for mennesker med Downs Syndrom. Uanset om medarbejderne har en tilværelse, der er lidt mere skæv end flertallets, så er de med til at skabe et storartet produkt. For denne vin rummer masser af frugt, saft og sammenhæng. Skabt på den lokale Manto Negro-drue er her en imponerende dybde og kompleksitet, der dog ikke bliver så kryptisk, at den mister sin umiddelbare charme. For her er plads til høns, der skratter og sæler, der klasker med lufferne, alt imens den landlige og havprægede idyl toppes med en forførende vinstil, der taler til både højere og mere jordnære luftlag. Her er guf til dig, der gerne vil have nuancer og intensitet – og her er guf til dig, der ikke bruger så meget tid på at gå i dybden, men bare gerne vil have, at det smager godt og er nemt at gå til. En klassiker og en toppræstation fra Mallorca.